Forhandler login

Om Cinas A/S

Om Cinas

Cinas blev grundlagt i 1903 under navnet Carl J. Nielsen. Siden 1980’erne har virksomheden udviklet sig til den design-, import- og distributionsvirksomhed, vi er i dag.
Alle vores produkter bliver fremstillet hos nøje udvalgte producenter i Fjernøsten, hvor samarbejdet har fungeret gennem generationer. Det sikrer, at vores produkter altid er kendetegnet ved høj kvalitet og flot finish. Hos Cinas udvikler og designer vi selv vores produkter og benytter os desuden af eksterne designere.

 

 

 

Bæredygtighed

Levetiden er afgørende for produkters miljøbelastning. Det er en ting, som både vi, vores kunder og forbrugere bør tænke endnu mere over. Forskellen på, om et produkt holder 2 eller 15 år, er kolossal – både for glæden ved møblet, for økonomien og ikke mindst for miljøet.  Produkter, som holder lang tid, medfører markant mindre miljøbelastning end de produkter, der kun holder i få år og som skal udskiftes løbende. Glæden og tilfredsheden ved et produkt, der desuden holder sig flot og funktionelt år efter år,  gør blot bæredygtighed til et endnu bedre valg.

 

 

 

Indendørs

Cinas bestræber sig på at være innovative og tilpasse produkter og sortiment til tidens materialer og trends. Vores mål er at være prisbevidste uden at gå på kompromis med produktets kvalitet og design. Størstedelen af vores produkter udspringer af ønsket om bedre genanvendelse af træ fra vores havemøbelproduktion. Alle produkter i træ og bambus er udført med fintslebne kanter og overflader.
Flere og flere af vores produkter bliver udført i nye spændende og bæredygtige materialer såsom bambus, polyesterfilt (genbrugte plastikflasker) samt snoede papirfibre (genbrugspapir).  

 

 

 

Udendørs

Vores havemøbler tager udgangspunkt i et funktionelt design, udført af kvalitetsmaterialer til brug udendørs. Cinas arbejder primært med materialerne teaktræ og hvidmalet mahogni. Men vi tilbyder også møbler i kombination med vedligeholdelsesfrie materialer.
Alle træ produkter er udført med fintslebne kanter og overflader. Vi har gennem årerne udviklet en særlig lakeringsproces på træoverflader til havemøbler, der består af adskillige lag lak. Mellem hver lakering mellem slibes træet omhyggeligt for at opnå den bedste finish. Og afslutningsvis påføres en kraftig topcoating, som giver en glansfuld og slidstærk overflade.
Vi insisterer på at levere havemøbler, som ikke kun er skønne at se på, men som også tåler det daglige slid i et hårdt dansk klima.

 

Home & Bath

Størstedelen af vores tilbehør til badeværelset bliver til via genanvendelse af træ fra vores havemøbelproduktion. Produkterne bliver til fra overskudstræ i havemøbelproduktionen, så vi opnår en optimal udnyttelse af ressourcerne.  Vi går selvfølgelig ikke på kompromis med designet, der som altid er kendetegnet ved at være praktisk og dekorativt.
Teaktræ er en særdeles hårdfør træsort, hvilket gør den særlig velegnet til bad- og  boligtilbehør.

Præcis som produkterne i Cinas udendørs sortiment er træ produkterne udført med fintslebne kanter og overflader. Og den kraftige lakering på de malede produkter, sikrer en hård og yderst hygiejnisk overflade, som er nem at holde ren i hverdagen.

 

Accessories

De rigtige accessories kan gøre hele forskellen i det samlede udtryk. Vi udvikler løbende nye spændende produkter og bestræber os på at tilpasse sortimentet til tidens materialer og trends. Vores mål er at være prisbevidste uden at gå på kompromis med produktkvalitet og design.
Flere og flere produkter bliver til og udført i bæredeygtige og miljøvenlige materialer såsom bambus, filt, samt genbrugte plastikflasker. Vi har stor fokus på bæredygtighed, og derfor har bambus fået sin helt egen plads i produktkategorien Home & Bath. Her kan du også læse mere om bambus unikke egenskaber.