DESIGNere & HISTORIER
Bag hvert møbel ligger enten en kreativ idé – eller en historie, der er værd at fortælle
ARV & FORNYELSE
Design og fortællinger med historie
Hos Cinas bliver flere af vores produkter skabt i tæt samarbejde med dygtige designere, som bidrager med nye idéer, former og detaljer – til både enkeltprodukter og hele serier.
Andre produkter og serier har rødder i tidløse fortællinger – som vores klassiske Ellen-serie – hvor historien bag er lige så væsentlig for produktets identitet som selve designet.
Vi værdsætter begge tilgange til at skabe produkter. Sammen danner de serier og kollektioner, hvor arv og fornyelse går hånd i hånd.
Uanset om udgangspunktet er en designers kreative vision eller en historie, der har fulgt os gennem tiden, er målet det samme: at skabe produkter med funktion, kvalitet og et udtryk, der holder – år efter år.
vores DESIGNERe
Menneskene bag vores design
BERTIL STAM
Skandinavisk design til hverdagslivet
Bertil Stam er uddannet industriel designer fra Arkitektskolen Aarhus og har siden arbejdet internationalt med produkt- og møbeldesign i både Europa og Asien.
Med en baggrund som Head of Design i Vietnam og samarbejder med flere anerkendte brands i den skandinaviske møbelbranche kombinerer han stærke designprincipper med indgående viden om produktion og materialer.
Hans særlige forståelse for østlige materialer – og hans nordiske designarv – matcher Cinas’ fortælling perfekt. I sin kerne handler den om at bygge bro mellem materialer, viden og produktion i Fjernøsten og den skandinaviske designtradition.
Bertil står bag Eye- og Parc-serierne og vores unikke altanbord og bidrager løbende til videreudviklingen og forfinelsen af vores eksisterende kollektioner.
Hos Cinas er Bertil en central skikkelse i udviklingen af nye designs, og flere produkter med hans kreative signatur vil løbende blive lanceret under Cinas-navnet.
DESIGNED BY
SAYS WHO
Moderne design med omtanke
Says Who er et dansk designstudio med en stærk passion for at forene funktionalitet, komfort og æstetik i møbler, der passer til det moderne liv.
De forener skandinaviske designtraditioner med et nutidigt udtryk og skaber løsninger, der fungerer lige så godt i en travl hverdag som i de mere stille øjeblikke.
Hos Cinas deler vi Says Who’s grundlæggende værdier om, at godt design skal være smukt, funktionelt og tilgængeligt. Denne tilgang har gjort Says Who til samarbejdspartner for en række anerkendte møbelbrands, som – ligesom Cinas – vægter gennemtænkt design og høj kvalitet.
Samarbejdet med Cinas bygger på en fælles forståelse af, at møbler er skabt til at blive brugt – ikke blot til pynt. Says Who står bag Cinas’ Matic-, Elvo- og Luno-stole, hvor fokus på siddekomfort, velovervejet konstruktion og rene linjer går hånd i hånd.
Med et skarpt blik for både form og funktion henvender Says Who sig til den stilbevidste forbruger, der ønsker et moderne udtryk uden at gå på kompromis med kvalitet eller holdbarhed.
DESIGNED BY
Seriefortællinger
Historierne bag vores kollektioner
ELLEN-SERIEn
Ellen-serien har rødder i sommeraftener med varme, latter og fornemmelsen af, at dagen aldrig helt slutter. Med afsæt i et elsket familiesæt forener serien skønhed, hjerte og funktion i hverdagslivet – en sand Cinas-klassiker.
ROSENBORG-SERIEN
Med inspiration fra klassiske haver forener Rosenborg-serien tid og tradition i et roligt formsprog. Slidstærke materialer og gennemarbejdede detaljer skaber møbler med komfort og funktion – skabt til livet under åben himmel.
MOOD-SERIEN
Mood-serien forener stel i aluminium med varme detaljer i teak og skaber en holdbar og elegant ramme om udelivet. Serien spænder fra lette, grafiske udtryk til mere solide konstruktioner og er skabt med fokus på komfort i hverdagen og et tidløst formsprog – til haver, terrasser og altaner.
Cinas er en del af hverdagslivet. Det liv, der er dit.